Refleksioner på opgave 2

Så blev opgave 2 sørme også forsøgt løst. Jeg havde stadig billederne af æblet liggende og de var komprimeret til at kunne gå på nettet. Paint shop Pro 7 har ikke rigtig villet som jeg ville og jeg har ikke haft tålmodigheden til at sætte mig ind i hvad jeg skulle. Men pludselig fandt jeg ud af Animation shop, jeg fik oprettet en animation og lagt alle billederne ind. Jeg blev lidt nervøs for størrelsen da det trods alt er 5 billeder jeg bruger til animationen, så jeg komprimerede det hele en gang til. Dette betød at æblet fik et lidt pløret udtryk somom det er malet og ikke fotograferet, -men pyt meningen er god nok. Jeg kom ikke rigtig længere, men pludselig kunne jeg se at Ruth var igang med det samme. Det var en god anledning til at prøve af hvordan man lægger en animation ind i bloggen. Det gik faktisk nemt, men jeg kan se at billedet er blevet komprimeret så meget så kvaliteten er gået fløjten. Der kommer nogle underlige streger i æblet når det bliver spist. Jeg ville gerne har fjernet baggrunden og de sorte streger, men det må vente lidt. Herre gud nu ligger billedet der og man kan se hvad det er. Ja opgaven er måske ikke løst til min egen tilfredshed, -men jeg har lært noget af det. Næste gang kan jeg bruge lidt længere tid på det og så kommer det også med. Jeg har det lidt sådan at jeg først bliver rigtig interesseret i teknikken når jeg kan se mig selv bruge tingene på et senere tidspunkt. På handelsskolen gad jeg ikke faget DATA, jeg dumpede sågar til eksamen da jeg skulle beskrive datamatens opbygning..........jeg havde ikke en dyt forstand og interesse i det. Senere da jeg kom i kontorlære brugte jeg konsekvent skrivemaskinen.....indtil min chef havde mobbet mig tilstrækkeligt længe. Jeg blev stædig og på nul komma niks fik jeg lært at bruge tekstbehandlings-programmet. Nu var formålet synligt for mig. Sådan er det gået med alle min computer opgaver......jeg får mig bare ikke sat ind i dem før den dag jeg virkelig har et behov og så skal jeg nok få det lært hurtigt. Det var også på den måde jeg lavede vores første hjemmeside, og fik lært at komprimere billeder i Paint shop pro 7, for det kan jeg (som noget af det eneste i det program).
Nå det var lidt tanker omkring løsningen af denne opgave. Det var vist ikke helt autoriseret.

god appetit

refleksion på opgaven

Det var den næste uge der gik, før jeg langt om længe fik taget mig sammen til at løse den første opgave. Jeg havde faktisk lavet et tilløb flere gange, men gik i stå. Sidst da jeg havde taget 5 fotos af et æble der bliver spist. Det var en genial ide syntes jeg selv, og jeg havde teksten næsten formuleret færdig inde i hovedet, -----og så lagde Lone en fotoserie ind nøjagtig magen til. Så var den ide ligesom brugt, og hvorfor lave det samme? Istedet fandt jeg ud af at jeg ville tage billeder af alle de ure jeg kunne finde i vores hus. Det blev ikke så mange for vi har 5 ens vækkeure----! Jeg havde ikke besluttet mig for nogen tekst men lod den komme i takt med at jeg passede billederne til, beskar dem og reducerede deres størrelse. Efterhånden dukkede der en ide frem. Jeg er lige nu meget betaget af at læse ledere i diverse aviser og blade. Også sådan noget som Se og Hør´s side hvor en journalist skriver en lang sammenhængende tekst der ændrer retning hele tiden og inddrager stort og småt imellem hinanden om kendte personer. Jeg er betaget af den skrivemetode, fordi at den udvikler sig i takt med at den bliver skrevet. Forfatteren har et indre billede og dette billede bygger han videre på. Kunsten er at holde den røde tråd på trods af skiftende vinkler. Det er også et anderledes supplement til alle de faglige opgaver vi trods alt har lavet i dette studie. Jeg drømmer om at få et journalistisk kursus i formidling, at lære at have ordet i sin magt......det ville være dejligt. Med tiden kunne man så ønske at det ville føre til at man også mundtligt havde ordet i sin magt...men det er en lang og spændende vej dertil.

Hvad er klokken?

Tiden er kostbar! Jeg har ikke tid! Tiden løber så stærkt! alt sammen udtryk for at tiden går og vi ikke er herre over den. Vi kan ikke stoppe den, vi kan ikke bede om "Time out". Tiden går uanset om vi vil med eller ej. Går den nu så stærkt som vi siger den gør? alt er relativt. Tænk på den gamle bornholmer der var så beroligende i lyden.....TIK....TAK......TIK......TAK der var ikke noget der kunne bringe den ud af takt. En gang i timen tilkendegav den hvad klokken nu var ved at slå antallet med en rolig.... ding......dong.....ding! Nej der var bestemt ingen stress på den gamle bornholmer. Værre ser det ud med det vægur der hænger hjmme på væggen ved mine svigerforældre, det klinger hver gang der er gået et kvarter, så bliver man pludselig mindet om at tiden går......lidt for tit!

For mange år siden da jeg boede i Australien var vi 7 timer foran dansk tid. Jeg havde hjemve og helt galt var det da vi skulle holde jul......om morgnen. Ikke engang om aftenen, næ da gik vi ud på gaden og så julemanden i shorts køre rundt i gaderne mens folk for ind og ud af butikkerne. De havde vældig travlt med at købe de sidste julegaver. Man køber da ikke julegaver på selveste juleaften...da skulle man gerne være færdig. I Danmark er butikkerne lukkede så hvis ikke man har købt de sidste gaver så er det for sent. I Australien er det ikke for sent.........TIDEN! Humøret kom alligevel op da jeg opdagede at min familie i Danmark altid pakker gaver op indtil mindst midnat og midnat plus 7 timer så er klokken 7 i Australien, så jeg ville altså pakke gaver op på samme tidspunkt som min familie i Danmark. Så var det jo slet ikke så slemt.......jeg havde altså ikke mistet noget tid ved først at pakke op den 25.december.

Bare jeg kunne sætte tiden på "pause", ...........hvorfor det? Fordi vi mennesker gerne vil have kontrol over alt. Men der er to ting vi ikke har kontrol over og aldrig vil få .......naturen. ......og tiden! Vi kan ødelægge i naturen og vi kan forsøge at genoprette, men vi har ingen indflydelse på de krafter der til tider ryster os sammen. Tsunami, jordskælv, oversvømmelser og storm er beviser for hvor små og sårbare vi er. Samtidig også beviser på hvor relativ tiden er, uanset at vi ikke kan ændre på dens hastighed. Hjælpen kommer altid for sent, folk lider, folk venter og de vil altid føle at hjælpearbejdet ikke er effektivt nok. Modsat forsøger hjælpearbejderne og regeringerne at løbe dobbelt så stærkt som de i forvejen gør. De skynder sig og for dem løber tiden afsted........den samme tid som de nødstedte venter og synes går alt for langtsomt.

Som barn vidste jeg ikke noget bedre end at sidde på farfars knæ og lytte til hans ur........tik...tak...tik...tak det gik hurtigere end bornholmeren, i lyden hvertfald. Tiden var den samme den gik ikke hurtigere end den tid bornholmeren viste, men lyden mindede alligevel en om at vi skal hoppe med på vognen nu, ikke vente, for så bliver vi måske hægtet af. Stopuret som er vores forsøg på alligevel at kontrollere tiden......løber vanvittig stærkt, det tæller måske 10.-del sekunder med og blinker hver gang det tæller. Det minder os om at pludselig en dag så står tiden stille for det enkelte menneske, men løber videre for alle andre. Mit indre stopur kører der ud af, og heldigvis ved jeg ikke noget om hvornår det pludselig står stille..........igen et bevis på at tid er mange ting. Min tid, din tid........børnebørnenes tid......på oldefars tid. Mine børn spurgte den anden dag hvornår "gamle dage" var. Var det i vikingetiden? var det oldefars barndom........næ nej! det var da mor var barn.....for det er mange år siden. MANGE ÅR? jamen jeg er da ikke pensionist! Min mors barndom var for mange år siden......jeg er først lige blevet voksen. Da min mor var barn så de sort/hvid fjernsyn, da det kom frem. I min barndom så vi farvefjernsyn i stereo, så det er da ikke mange år siden. Hvor blev tiden af, tiden er relativ for den er ikke gået mere stærkt for mig end den er for min mor og mine børn.

Da vi boede i Grønland oplevede vi at bo i Verdens mindste tidszone. Scoresbysund er den eneste by i hele verden der har tiden GT+2. Vi var 450 indbyggere. Det var vildt underligt. Pludselig jonglerede man rundt med tiderne..........Nuuk var 2 timer bagefter os, Danmark 2 timer foran, Island 1 time foran. Vi så DR1 og grønlandsk tv men alle programmer var styret efter andres tidszoner. Vi levede derfor i en ikke-eksisterende tid. Når midnatssolen samtidig bagte ned over os døgnet rundt, så forstår man hvorfor tid ikke betyder noget for grønlænderne. Man spiser når man er sulten, sover når man er træt og hvis børnene vil lege udenfor til midnat, så gør de det på trods af at de skal i skole næste dag. Apropos sengetid....et begreb vi danskere næsten har for os selv! Har vi mon glemt det indre ur..uret der fortæller os at det er nu vi lever, tiden går og vi skal følge med.

lidt videre

Jeg har taget de billeder jeg vil bruge til min opgaver, måske får jeg brug for flere, -men lige nu er det disse billeder der bliver omdrejningspunktet for mig. Jeg har altid haft en eller anden aversion mod en alt for bunden opgave. Det kan være svært at blive bundet for meget op og ikke må lade kreativiteten flyde. Men det er en god øvelse at prøve at binde sig selv fast i en opgave, så vil man ikke reagere så negativt når andre giver en en bunden opgave. Jeg fandt et link i Tema2 til www.ekkofilm.dk og derinde skrev Jørgen Leth om at få en bunden opgave som man ikke bryder sig om. Han fik 5 bundne opgaver af Lars von Trier, hvoraf den ene var at producere en film bygget på animationer. Jørgen Leth har aldrig brudt sig om tegnefilm og kunne slet ikke forestille sig selv lave en. Men ved hjælp af sin søns kreativitet og nogle vakse tegnere i USA så lykkedes det ham faktisk at lave en 5-6 minutters lille film, som han selv var glad for. Idag vil han ikke afvise at gøre det igen en anden gang. Dvs når man får en bunden opgave, så gælder det i høj grad også om at lade sin egen kreativitet få lov til at tolke opgaven. Det er måske noget man skal bruge mere i skolen. Lære børnene at en bunden opgave godt kan tolkes på mange måder og dermed få et meget individualistisk præg. Jeg kom til at kigge ind på Dortes nye blog og så hvordan hun har tolket opgave 1. Jeg blev imponeret og begyndte straks at tænke på mit eget og om det kan blive lige så godt. Selvfølgelig kan det det, jeg gør det på min måde, og det er det man skal lære børnene i lige så høj grad som at være kreative. Man behøver ikke altid kigge over til sidemanden. Det er noget jeg har lært meget af at være net-studerende, for der kan vi ikke kigge hinanden over skulderen medmindre tingene bliver lagt ud på nettet. Mange opgaver bliver derfor meget mere individuelle end beregnet. Men derfor kan man godt blive imponeret over andres måder at gøre tingene på og lade sig inspirere, det er det jeg har gjort på nettet idag ved at kigge på alle de sjove sider om at skrive et digt.

så gik starten

Nu fik jeg mig taget sammen. Læste først Tema2 godt igennem for at sætte mig ind i hvad jeg rent faktisk skal lave. Derefter gik jeg på jagt på internettet. Jeg prøvede at skrive søgeordet "skriv et digt" og det gav virkelig pote. Mange sjove sider kom frem og her var der tydeligvis tale om amatør digtning i alle afskygninger. Mange sider opfordrer børn til at digte, og der var også mange spændende skoleprojekter.
Jeg faldt specielt over to sider http://www.poetica.dk i deres "åbent værksted" kan man skrive et digt udfra et billede, dog går opgaven ud på at man ikke må nævne de meste nærliggende ord. Billedet var en valmue og man måtte ikke skrive valmue, mark, natur, sol og lys. Det gav nogle rigtig gode digte og bagefter blev de kommenteret. En anden side var http://www.tips-og-tricks.com/tippet/194 her skulle man skrive et digt på 5 minutter udfra et stikord.
En sidste side der lige faldt mig ind var http://www.miratrix.dk . De kun for forryktes forlag. Det sjoveste var faktisk da jeg så skulle finde den igen, da faldt jeg over et link til siden......gæt hvis link det var HELLE´s. Hun er også faldet over denne lidt specielle side.....hvad gør den speciel...aner det ikke. Men det er nogle flotte billeder og anderledes digte. Haiku digtene kan jeg ikke rigtig finde nogen mening i. Jeg har bogen "Børnehaiku" men den siger mig ikke så meget desværre....så det er ikke den vej jeg skal gå. Jeg må søge lidt videre i mit univers...men jeg har hvertfald set at man både kan skrive udfra et givet billede og også finde et passende billede udfra en given tekst/digt. Jeg er nok mest til det første da jeg har valgt mit billede, og vil prøve at skrive noget udfra det.

Et digt

Nu skal der altså til at ske noget jeg har sovet lidt i timen og det er på tide jeg vågner op. Jeg har hele tiden haft et billede inde i mit hoved om hvordan mit digt skal forme sig. Dvs jeg har et billede af et æble der bliver spist mere og mere og dette vil jeg skrive et digt om. Men hvorfor kan mine tanker ikke lige blive mere konkrete. Jeg mangler at læse noget af den litteratur og få taget de billeder af æblet osv. konstant er der noget i vejen. Først havde jeg ikke et æble i huset, nu har jeg ingen batterier i kameraet...og for øvrigt så stjal psykologiopgaven lige al den tid jeg skulle have brugt til multimedie idag. Den skal også laves og når jeg nu brænder så hårdt for det emne, så er det svært at løsrive sig.
Først skal jeg have fundet nogle batterier, og så skal jeg have begyndt med det æble, for det må være den vej jeg starter ud. Øv hvorfor er der noget der hedder arbejde.....det har jeg meget mere tid til den dag jeg er færdig med min uddannelse. Jeg roder rundt lige nu. Imorgen må jeg vist hellere koncentrere mig om dette fag hele dagen......!