Chat og læring

Som boganmelder skal jeg læse en del bøger, og da det er for PLS jeg anmelder bøger skal de have en studiemæssig relevans. Dette gør at jeg kan tilpasse de bøger jeg læser med det stof jeg arbejder med for tiden i mit eget studie. Det giver sommetider nogle sjove oplevelser.
Lige nu arbejder jeg med et tema til næste blad omkring Multimedie. Jeg har fået nogle gode bøger hjem og er nu i fuld sving med at læse om Chat. Bogen hedder Chat, Leg identitet, socialitet og læring og er redigeret af Birgitte Holm Sørensen. Carsten Jessen har også bidraget til den, hans kapitel er jeg bare ikke nået til endnu. Lige nu læser jeg et kapitel skrevet af Lone Audon, det handler om sociale relationer og kommunikation. Pludselig kom jeg til igen igen at tænke på Lis´s indlæg om Hard fun. Det har længe kørt oppe i mit hoved som noget meget interessant. Nu fandt jeg noget jeg synes jeg kan relatere til det. Der står: "Internettet skaber mulighed for at vælge mellem utallige chatkanaler, men da børns leg er en skabende proces, vil man konstatere, at chat-kanalernes popularitet skifter over tid, hvorfor en af dynamikkerne, der driver legen, er at afprøve nye tilbud". Hun referer også Niklas Luhman for at sige: "som altid giver kaos gode betingelser for at lære. Og der opstår uungåeligt orden ud af kaos. Når mennesker reagerer og reagerer på hinandens og egne reaktioner, opstår der imidlertid stabiliteter, som ikke er mur- og nagelfaste i al evighed, men robuste nok til, at man for en tid kan orientere sig efter dem. Det sker når mennesker møder hinanden". Det synes jeg er vildt spændende. Kaos er noget der er uoverskueligt, noget der ser svært ud. Kaos giver gode betingelser for at lære-------det er sjovt når noget er svært og det viser sig at man finder ud af det. Og så går der stadig pædagoger rundt og siger at der er for farligt at lade børnene sidde ved internettet! Det er farligt at chatte, det er skam også farligt at cykle, især hvis man ikke ved hvordan man gør.
Jeg kom samtidig til at tænke på mobning. I onsdags var jeg sammen med en pædagog der påstod at nogen børn selv lægger op til at blive mobbet og at de skal lære hvordan de skal begå sig for ikke at blive mobbet. UHA UHA skal børnene oveni de psykiske traumer efter mobberiet nu også have skyldfølelser over at de selv er ude om det. Chatten er måske et godt sted at øve sig i sociale relationer. Her kan man være anonym, og man kan afprøve alle de ting man ikke får lov til i skolegården. Tonen er ikke mindre hård i chatten, men man behøver ikke at vise at man "taber ansigt" man kan logge sig ud og sige: "PYT, de ved heldigvis ikke hvem jeg rigtigt er". Ingen tvivl om, at de der bliver mobbet kan have svært ved at skabe sociale relationer og det er det der opildner mobberne, -men de skal ikke gå med skyldfølelse over det. De skal derimod have hjælp. Mobberne skal have endnu mere hjælp, hjælp til at lære at acceptere andre.
Man kan sørme komme langt omkring i et enkelt kapitel om chat. Det kan somme tider tage lang tid at læse en bog, når man skal have vendt så mange ting inde i hovedet på en gang.