Læring

Nu har jeg brugt to hele dage på at finde ud af hvordan Paint shop pro 7 virker. Og det har givet anledning til mange tanker om hvordan jeg bedst lærer. Jeg har de sidste par måneder gjort mig mange tanker om dette, fordi jeg synes jeg i faget multimedie har fået nogle udfordringer der kræver at jeg arbejder med mig selv. Hele pædagogstudiet har været meget udviklende, men nu begynder nuancerne at komme frem. Jeg kan godt lide at få nogle selvstændige opgaver, hvor hastigheden ikke skal afpasses efter de medstuderende. I starten af dette semester knoklede jeg på i min egen hastighed. Det var sjovt og jeg kunne mærke at jeg var på rimelig sikker grund. Efterhånden som luften er gået lidt af ballonen og jeg har haft andre opgaver der har trukket i min opmærksomhed, så har jeg også fået større problemer med at løse mine opgaver. Jeg vil helst kunne flyve til en opgave og løse den i en vældig fart. Jeg er ikke så god til vedholdende at prøve mig frem når det ikke lige giver succes med det samme. Når jeg så pludselig føler jeg er bagud i faget og det ikke vil lykkes for mig, så kaster jeg håndklædet i ringen og melder PAS, på trods af at jeg måske godt kunne have prøvet en gang til. Jeg kan dog mærke at jeg er blevet bedre til at vente 10 minutter ekstra med at kaste håndklædet ind og lige tænke mig om endnu engang, om jeg nu kunne løse opgaven selv alligevel. Dette kan have det resultat at jeg venter så længe at det bliver helt uoverskueligt for mig. Det bærer mine indlæg også præg af, hvilket betyder at undervisere der ikke kender mig, pludselig tror at jeg er ved at skrotte hele uddannelsen.
Det er derfor svært at finde en balance hvor man beder om hjælp på det rigtige tidspunkt. Ikke for tidligt og heller ikke så sent så det ser helt sort ud. Det delvise selvstudie passer mig godt, jeg kan godt lide at tage det ansvar på min egen ryg at jeg selv skal sørge for at komme videre og lave det der skal laves. Jeg skal helst have lidt kaos omkring mig, -og når jeg så pludselig en dag får nok og rydder op, så føler jeg mig pludselig ovenpå igen. Kontrol er godt, jeg har meget svært ved at slippe kontrollen, derfor bliver jeg heller aldrig nogen god skuespiller. Jeg skal have kontrol over alt hvad jeg foretager mig. Det vil jeg arbejde videre med, -det kunne være det gav knap så mange frustrerede håndklæder i ringen, hvis jeg lærte at slippe kontrollen med mig selv. Første skridt på vejen har været at slippe kontrollen med andre og deres holdninger, det er en stor opgave der tager tid.
Der komemr måske noget mere til dette, for jeg lærer noget nyt hver dag.