Uge 44 - multimediemøde
Efter at have læst Flemming Mouritzens artikel gik jeg ud på nettet for at søge efter de ultimative internetsider baseret på børnekultur. Jeg fandt meget hurtigt rigtig mange gode sider, -men måtte også hurtigt sande at mange sider giver sig ud for at være noget de ikke er. Jeg prøvede at søge på "kun for børn" i det håbe her at finde en masse gode sider lavet af børn for børn, det må da siges at være børns kultur. Stort set alle søgeresultater udgiver sig for at være kun for børn, -men hvordan kan de være det, når det er tydeligt er voksne der skriver siderne og der rent faktisk ikke er noget børnene selv har lavet. Prøv engang at se denne kun for børn jeg synes det er en syg måde fra voksnes side af at forsøge at styre børnenes egen kultur. Dette eksempler er mere reglen end undtagelsen når man bruger disse søgeord. Jeg må derfor have en snak med mine egne børn, -hvilke søgeord bruger de, når de søger på nettet. Vel vidende at de bruger faktisk ikke begrebet søgeord. De går ind på en god side som de kender, og derefter surfer de rundt fra side til side ved hjælp af de links der står på siderne. Det er måske den vej man skal gå. Når jeg læser artiklen af Flemming Mouritzen kan jeg dog ikke lade være med at tænke på runescape et spil drengende i klubben spiller igen og igen, de har spillet det nu i 10 måneder, og stadig kan de falde i svime over dette spil og juble højt når en når længere end de andre. Det er bestemt kultur for børn, fordi det er voksne programmører der har brugt månedsvis på at udvikle dette spil, -men derefter er der også noget af børnenes egen kultur med i det for de formår at skabe deres helt egen verden i dette spil. I klubben er det deres egen kultur, fordi de kører dette helt uden indblanding fra de voksne. Det samme er vel gældende for Arto det er kultur for børn, fordi der står voksne bag men herefter er det børnene selv der skaber en kultur ud fra rammerne. Bare lidt strøtanker her på morgenstunden.
posted by Lykke Juhler @ 7:34 AM
3 Comments:
Hej Lykke.
jeg var lige inde på dit link til Kun for børn, og jeg kan fint se hvad du mener, for det virker virkeligt til at være styret af en voksen, og så prøvede jeg at se den var opdateret i august så det er ikke meget "børnene" bruger denne. Det er så dejligt med børn, de flytter lige så stille og rolig hen, hvor der sker noget, og de mærker at de voksne gider dem.
MVH Karin.
Hej med Jer
Karin jeg tænkte lige på, at børnene flytter hen hvor der sker noget og voksne der gider dem. Ja men sommetider må vi også acceptere at flytter derhen hvor de kan få lov til at være sig selv. Jeg virker hård på nogen børn fordi jeg siger: "du skal ikke læse mine mails, jeg læser heller ikke dine". Men jeg mener at vi skal give børnene et rum til at være private i, jeg læser derfor heller aldrig i Arto medmindre jeg får lov af den der sidder ved computeren. En dag svipsede det for mig, og jeg var den første til at undskylde. Jeg kom til at læse en overskrift i en Arto-profil og så at pigen ved computeren faktisk chattede med min egen datter på trods af at de ikke går på samme skole og dårligt kender hinanden. Jeg kom til at sige at hun skulle hilse......UPS undskyld jeg læste lige noget jeg ikke skulle. Jeg mener at vi får nogle trygge børn når vi voksne tydeligt markerer at vi har respekt for deres kultur og accepterer at de ikke ønsker en indblanding. MEN at vi samtidig viser dem at vi kender Arto og ved hvad det drejer sig om og hvilke faldgruber der er.
De der har lavet Arto og lignende sider har formået at skabe netop den kultur som en stor del af børnene efterspørger. JA man kan godt sige at de vel bare har ramt plet.
Etik i børnehøjde. Tak, Lykke. Det har vi (måske?) en tendens til at glemme i al vor omsorg. Den håtfine ballance mellem overgreb og omsorg. Ikke mindst som pædagog med ansvar for andres børn gør det ikke nemmere. Her er både den faglige ansvarlighed overfor børn og deres forældre på spil. Her kan man nemt komme i klemme.
Supert, at bringe etikken ind i debatten.
Send en kommentar
<< Home